Dansker i Tronåsen

Som mange sikkert la merke til, var det fire danske biler som deltok i Rallye Tronåsen. Fra en av disse har vi fått en hyggelig hilsen, vedlagt den artikkelen han har skrevet til Thy Veteranbilklub’s medlemsblad. Vi har fått anledning til å trykke denne artikkelen også i Fjærbladet, og takker for det!

Siden redaktøren har mottatt mange oppfordringer om å få flere bilder fra løpet i bladet, kombinerer vi dette med en del illustrasjonsbilder til artikkelen.

Rallye Tronåsen 2016

Til ”Thyløbet” i 2015 uddelte nogle ”gamle” deltagere fra Norge indbydelse til ”Rallye Tronåsen 2016”, lørdag den 6. august, med ønsket om at gengælde gode ture og oplevelser med ”Thy Veteranbil Klub”.

”Rallye Tronåsen” er et mindeløb for ”Rallye Monte Carlo”, som i 1931 startede fra Stavanger mod Kristiansand ad hovedvejen, som førte over Tronåsen uden alternativ rute for transport på hjul helt indtil 1945. Rallye-starten gik om vinteren og uden hjælp fra områdets bønder, der stod klar på Tronåsen med hestespand som assisterende trækkraft, skønnedes ingen at være nået over. Mange biler blev skadet og udgik af løbet på Tronåsen.

I 1981 blev 50-året for Monte Carlo-starten i Norge markeret ved et mindeløb, som siden blev gentaget hvert 5. år, og i år således for 8. gang med tilmeldinger fra 305 veterankøretøjer af alle typer.

Vejen over Tronåsen var oprindeligt kun farbar til fods eller hest, men blev udbygget og åbnet for køretøjer i 1844 med færdiggørelse af ”Bakke Bru”, som er Norges ældste hængebro. Vejbanen har en stigning på 1:4, enkelte strækninger endda 1:3, og der skal over den indledende opkørsel på ca. 1 km. ”klatres” en stigning på ca. 250 meter gennem 8 skarpe hårnålesving for at nå toppen, inden det straks igen går brat nedad med 3 skarpe sving. Vejbanen er 2,5 – 3,5 m bred, fast og sikker med store sten som sikring mod at køre ud over kanten! – Flot udsigt undervejs, siges det ?

Rallyets hovedrute var på 80 km, og for ældre køretøjer kunne vælges en kortere rute. Vældig smart arrangement, som gav spredning på køretøjerne inden strabadserne på Tronåsen, som lå sidst på ruterne. Ligeledes var der taget højde for assistance med trækkraft ved placering af en kraftig traktor med slæbetov ved alle sving.

”Tronåsen” var ukendt begreb for mig, men indbydelsen tilkendegav noget helt specielt, og ved afvikling kun hvert 5. år måtte der tages en hurtig beslutning for at prøve kræfter i ”kuperet terræn”, som nordmændene udtrykte det. Fru Kirsten var med på ideen og vores MGB havde jo netop vist sig pålidelig på ferietur til MG-træf i Italien, så vi var klar med hurtig tilmelding.

I klubhuset fandt jeg ikke gehør for at samle flere deltagere til træffet, men pludselig viste det sig, at Hanne og Preben Bülow fra Nykøbing havde tilmeldt sig i MGA, ligesom Skive-folkene Per Ebbesen og fru Dorthe i MGB, og Gitte og Preben Hansen i Renault 10 var klar.

Vi fik hurtigt planlagt mødested ved bageren i Halvrimmen for samlet kurs mod hurtigfærgen i Hirtshals, og vi bookede hytter på ”Fosseland camping” nær Flekkefjord som udgangspunkt for turen.

På løbsdagen blev alle køretøjer linet op for afgang i rækkefølge efter tildelt nummer, og efter levende hornmusik og taler fra bl.a. motororganisation og trafikminister gik starten til planlagt tid med ca. 3 køretøjer pr. minut. En højtidelig start med klart sigte til at fremhæve historisk og kulturel opmærksomhed omkring vore gamle køretøjer.

Spørgeskema med 3 svarmuligheder blev leveret ved starten, og så gik turen efter rutebeskrivelse og tydelig afmærkning langs ruten. Vi eneste 4 køretøjer fra DK fandt hurtigt sammen og nød den flotte natur overalt, selv om der var truende regnskyer og enkelte dryp, men ved ankomst til Tronåsen bagte solen, og her havde vi turens flotteste vejr.

Ved opkørsel ad Tronåsen blev vi sendt af sted med korte mellemrum, så snart den forankørende var ude af syne. Det føltes som at tage tilløb til strabadserne, og vi mærkede, at vejen blev stejl og gled tilbage i sæderne. Med MG-en i 1. gear og et par tusinde omdrejninger på krumtappen gik det støt op mellem snævre passager og mange tilskuere overalt. Rundt i skarpe hårnålesving med tandstangen i yderstilling, hvor vejbanen næsten vred sig som en proptrækker, og jeg må tilstå, at jeg med ”tunnelsyn” kun koncentrerede mig om vejbane, sving og tilskuere, medens fru Kirsten talte om storslået udsigt.

Spændende ved hvert sving om der kom stop foran, men vi nåede op i fin stil og fortsatte straks ned ad Tronåsens modsatte side med fuld opmærksomhed på varme bremser.

Retur til løbets udgangspunkt og præmieoverrækkelse, hvor Per tog dansk markering.

Til slut festaften på Grand Hotel i Flekkefjord for ca.100 deltagere. Lækker mad og taler med norske anekdoter, som egentlig lød næsten troværdige ?

Et rigtigt flot og godt tilrettelagt arrangement, som lidt overraskende blev afviklet uden at mærke det store deltagerantal. I alt 17 biler fik brug for hjælpende trækkraft og måtte i slæbetov for at nå toppen. Traktorerne slæbte 15 biler op, og 2 biler kom på slæb efter andre deltagere. Perfekt og stor anerkendelse til teamet som har hatt ansvaret for arrangementet.

Nu er der 5 år til næste arrangement, og til den tid kan det jo være en udfordring til ”materiellets” tilstand, men med rette helbred for mand og bil, vil jeg anbefale denne helt specielle oplevelse i en afstand af kun 130 km. fra Kristiansand.

Hilsen Poul-Erik Thomsen.

NB: Og så var der lige 7 danske veteranbiler fra Thy Veteranbil Klub, som stod flot opstillet på tilskuerrækken uden at køre med på mindeløbet. Jens Erik med den solide Ford A pickup 1928 forklarede senere, at de alle havde haft en fin tur over Tronåsen i minibus, men hvorfor i minibus ??